Havkajak i Augustenborg Roklub

Augustenborg Roklub har fået kajakfeber og har oprettet en helt ny havkajakafdeling med 12 nye, flotte havkajakker. Kom og få en gratis prøvetur. Men pas på, det smitter!

Havkajak-sporten er den perfekte kombination af naturoplevelser, motion og afslapning. Og sidst men ikke mindst – fællesskab og sammenhold. Så hvis du har en lille kajakroer i maven eller har lyst til gode naturoplevelser langs kysten i godt selskab, så kom forbi Augustenborg Roklub og få en prøvetur med start første onsdag i maj måned kl. 18.00.

Kajakafdelingens nyuddannede klubinstruktør Thomas tager godt imod alle interesserede, både erfarne kajakroere og nybegyndere.

Men er det ikke både svært og farligt at ro i havkajak? Nej. Havkajakken er den mest stabile kajaktype, og efter en kort tilvænning finder man hurtigt balancen. Vi har havkajakker i tre forskellige størrelser Boreal Design Baffin P1, P2 og P3 (op til 135 kg).


Havkajakafdelingen kan tilbyde:

12 sprit nye havkajakker med alt sikkerhedsudstyr såsom svømmevest, overtræk, pagajflyder, lænse pumpe, osv.

Tre gratis prøveture før du melder dig ind – se kontingentet:

Kontingentsatser:

Instruktionsforløb til fri-roning (IPP2/DGI Havkajak Egenfærdighed A).

Kajakture på fjorden med hyggelige pauser på lokale strande, hvor der nydes medbragt forplejning.

Kajakture til andre destinationer i Sønderjylland.

I vinterhalvåret har klubben tid i Humlehøjhallen hver tirsdag kl. 21.00-22.00, hvor der kan øves selvredning og makkerredning samt aflægges svømmeprøve (300 meter).

Se også klubbens kajakreglement for nærmere oplysninger:

Reglement:

Vi glæder os til at byde dig velkommen som nyt medlem i klubben!

Kontakt kajakafdelingen for nærmere oplysninger: Thomas M., tlf. 52 11 40 82, skriv til: tm(snabel_a)sprogtek(punktum)dk


Video fra Åbent Hus for Havkajak (2021) og Havkajak-intro (2022) i samarbejde med DGI:
Den 16. september 2023 havde kajakudvalget arrangeret en klubtur på Kongeåen. Der blev roet fra Vejen Fodboldgolf til Foldingbro. Vejet var med os ☀️☀️☀️ og frokosten blev indtaget ved Frihedsbroen. Tak til Lone for morgenmad og tak til Ebbe for transport af kajakker.
Vinterroning i havkajak på Augustenborg fjord.

OBS: Det er desværre ikke muligt at opbevare egne kajakker i klubben, da bådhallen ligger inden for kystbeskyttelseslinjen og derfor ikke kan udvides.

Scroll to Top